Julius Wellhausen
| Julius Wellhausen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 17. maj 1844  Hameln, Niedersachsen, Tyskland |
| Død | 7. januar 1918 (73 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
| Gravsted | Stadtfriedhof (Göttingen) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
| Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen |
| Beskæftigelse | Teolog, universitetsunderviser, orientalist, bibelforsker, islamforsker, forfatter, hebraist, arabist |
| Fagområde | Orientalisme |
| Arbejdsgiver | Georg-August-Universität Göttingen, Philipps-Universität Marburg, Greifswald Universitet, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Julius Wellhausen (født 17. maj 1844 i Hameln i Niedersachsen , død 7. januar 1918 i Göttingen) var en tysk protestantisk teolog og orientalist, professor blandt andet i Marburg og Göttingen. Han foretog kilde- og traditionskritiske studier i Mosebøgerne, et arbejde der fik stor indflydelse på forskningen i Det Gamle Testamente.
I 1878 kom hans bog Geschichte Israels, 'Israels historie', som ophidsede hele den teologiske verden. Han sammenfattede og systematiserede en hel generations studier. Målet var at se den israelitiske religions udvikling som en historisk helhed. Hertil anvendte han litterærkritisk analyse med den hensigt at skelne mellem de kilder som Det Gamle Testamente er sammensat af[1]. En betegnelse for denne opfattelse er [[Firekildehypotesen (Det Gamle Testamente)|firekildeteorien]] (eller firekildehypotesen, den litterærkritiske kildesondringshypotese).
Med Wellhausens formulering af denne sondring mellem kilderne ud fra litterær-kritiske overvejelser, vandt opfattelsen stor udbredelse, men mødte også kritik fra forskere der stadig mente at Moses måtte anses for forfatteren til Mosebøgerne.
Wellhausen-skolen fik følgeskab af andre, blandt andet den såkaldte religionshistoriske skole[2] der især betonede slægtskabet med nærorientens andre religioner.
Derudover kan man nævne at der i sidste halvdel af 1800-tallet fandt mange arkæologiske undersøgelser sted der også bidrog til at belyse orientens historie og kulturliv på en sådan måde at Israels omverden trådte klart frem. Andre orienterede sig mod at undersøge den mundtlige traditions historie, heriblandt den tyske teolog Hermann Gunkel (1862–1932).[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Forfatterskab og datering af Første Mosebog
- Historisk-kritisk metode
- Frants Buhl, 1850–1932 var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Grane 1982, side 224
- ^ Om den religionshistoriske skole på tysk Wiki: Religionsgeschichtliche Schule
- ^ Grane 1982, side 226
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Grane, Leif (2002, 1982). Kirken i det 19. århundrede : europæiske perspektiver. København : Gad. ISBN 87-12-23220-3. DK5=27.17
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Opslag om Wellhausen i det tyske kirkeleksikon BBKL
- Lille oversigt over forskningen i Mosebøgerne (tysk Wiki)
- En lang og detaljeret tysk artikel med linjer helt op til nutiden.
 | Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |